For kun to år siden var jeg akkurat godt og vel i gang med kemoterapi efter jeg blev opereret for brystkræft i marts måned. Alting stod så skarpt, livet var jo blevet sat på spidsen for mig - jeg havde fået lov at være rigtig, rigtig bange for at det var nu jeg skulle miste det, og derefter fået givet en masse håb. Og nu er jeg netop blevet udnævnt til at være 'et uproblematisk tilfælde' - noget enkelte personer i min omgangskreds ikke er enig i.
Ukrudt forgår ikke så let.
Og hvad har det så med troldhekse at gøre?
Troldheks er et vendsysselsk udtryk for mælkebøtter, en smuk, smuk blomst, som en del (især haveejere) elsker at hade, men som jeg holder af både for sin skønhed og sin uregerlighed.
Derfor tog jeg navnet til mig, da jeg gav mig til at skrive blog om mit sygdomsforløb: Troldheksens cancerdagbog - fordi troldheksen for mig symboliser overlevelseskraft og livets skønhed.
Og det er en skønhed, der er smuk, uden at være disney-pæn eller sukkersød, den er kombineret med livets vildskab, og kan komme udtryk både når der er en hel gul mark af dem og når det er en enkelt der sejt har kæmpet sig op gennem asfalten.
Jeg vil ikke påstå, jeg ikke kunne have undværet min sygdom - der er stadig senfølger efter behandlingen som jeg på udvalgte dage godt kan bande langt væk - men lige nu er jeg bare så uendelig taknemmelig for at den ikke var et punktum for mit liv, men et betydningsfuldt komma, der fik mig til at stille skarpt på alt det jeg elsker ved at være her.
 |
| Ikke en troldheks, men lige så håbefuldt et billede |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar