Jeg kom i tanker om det allerede under valgkampen. Et minde fra mine
glade dage i Radikal Ungdom, hvor jeg tog mange og lange diskussioner
med vores statskundskab-studerende om hvorvidt politik kun handler om at
forvalte de økonomiske værdier et samfund har, eller det langt mere
overordnet handler om hvad det er vi har et samfund sammen for.
For mig var det, der var spændende ved politik at arbejde med mål og retning
Siden
da er vi blevet snøret ind på hænder og fødder og mund i et sprogbrug,
der indsnævrer både vores handle- og vores indsigelsesmuligheder. Der
bliver talt om den nødvendige politik, om at være ansvarsfuld, om at
ofre sig og gøre det upopulære, for vi - folket - er jo ikke i stand til
selv at vide, hvad der er til vores eget bedste.
Uha, det ville ende i det rene ragnarok, hvis man overlod alt for meget til os.
Og
så i dag hører man en journalist fortvivlet sige at der ikke er nogen
økonomisk teori der passer på det, de lige nu har gang i i Grækenland.
Og det er tydeligt at det er ukomfortabelt og utrygt at bevæge sig uden
for de økonomiske naturlove, som er ophævet til en religiøs dimension i
dag.
Ophøjet til det, det ikke er tilladt at sætte spørgsmålstegn ved.
For
mig handler det ikke om, at der ikke skal tages hensyn til at det
økonomiske skal hænge sammen, for det skal der selvfølgelig. Men om at
det i dag er blevet så vigtigt i alle sammenhænge, at det er det eneste
formål. Økonomien står altid over mennesket, og det fører ofte til
ubærlige beslutninger.
Som John Lennon der siger: Life is what
happens, when we are busy doing other things - er økonomien blevet det
der bestemmer alt, så pladsen til at vi skal være et fælles samfund for
at skabe et rum, det er godt at være menneske i, er blevet til noget der
er nødt til at vente, fordi vi har travlt med økonomien.
Derfor
jubler jeg i dag over grækerne og deres mod til at udfordre dagens mest
religiøse doktrin og påberåbe sig retten til at afveje det hele i deres
vej mod et bæredygtigt samfund. Det er på høje tid vi tænker langt mere i
helheder og hvor det er vi vil hen med det, vi gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar